Vi besvarer dit spørgsmål

Kan elnettet holde til alle de elbiler?

Elnettet går i sort, hvis alle får elbil. Det tror hver anden dansker, vi har spurgt.

Og det er da en skræmmende tanke, hvis vi i fremtiden skal bo som i vores tip-tipoldeforældres tid på grund af elbilen.

Heldigvis holder det ikke stik. For elnettet kan sagtens holde til millioner af elbiler.

Læs med og find ud af, hvordan det kan være.

Kan elnettet holde til elbiler

Et stabilt elnet

Lad os starte med det vigtigste:

Det danske elnet er generelt kendt for at være stabilt og robust. Og landets netselskaber arbejder hele tiden på at udbygge elnettet, så det kan klare, at det myldrer frem med nye elbiler. 

Vi har med andre ord et solidt fundament at køre ind i fremtiden på.

Illustration af elmaster
Hvad er problemet?

Strømmen skal tikke jævnt

Hold fast, for nu bliver det altså lidt abstrakt.

Forestil dig, at strømmen i vores elnet er som et ur, der tikker jævnt. Denne "tikken" kalder man frekvensen i elnettet. I Danmark tikker frekvensen 50 gange i sekundet. Man opgør frekvensen i enheden Hertz (Hz) Så det danske elnet har en frekvens på 50 Hz. Man holder frekvensen på de 50 Hz ved hele tiden at sende præcis den mængde strøm ud i elnettet, som der bliver brugt. Sker det ikke, kan frekvensen nemlig ændre sig.

Hvis frekvensen ændrer sig meget, kan det skabe problemer og i værste fald kan elnettet gå i sort. Det sker, fordi de anlæg, som producerer strømmen, lukker af sikkerhedshensyn. Så der bliver holdt nøje øje med frekvensen.

Skal vi så være bange for, at det det hele går i sort, når alle har elbiler, som bruger en masse strøm? Nej, selv hvis mange elbiler lader op samtidig, er der en række smarte løsninger, som sikrer, at du også har strøm i stikkontakten, når elbilerne er hvermandseje.

Solcellepark udsnit

Sådan hjælper Clever til med at holde elnettet kørende

Når vores kunder lader mest, bruger de 1-2% af strømmen i elnettet. Derfor hjælper vi selvfølgelig med at holde frekvensen i elnettet. Det gør vi på forskellige måder:

Som vinden blæser

Vi rykker så vidt muligt vores kunders forbrug det rigtige sted hen – nemlig når solen skinner, og når vinden blæser. Det kan vi gøre, fordi vi har udviklet intelligent opladning til vores kunder med ladeboks.

Systemet sørger for, at bilen lader, når elnettet er mindre belastet, når CO2-aftrykket er lavere, og når prisen er lavere.

En tiltrængt pause

Vi hjælper også elnettet, når det er belastet. Det gør vi ved at stoppe for opladning på tusindvis af ladebokse i kort tid - typisk omkring et minut. Det har ingen betydning for den enkelte, men har stor betydning for os alle.

Og på den måde bliver elbilerne en enorm ressource for elnettet, fordi de er så fleksible. Modsat en vaskemaskine, som man ikke bare lige kan slukke for midt i en vask.

Strøm-lager

Vi har også to kæmpebatterier i Odense og Køge, der kan aftage og tilføre strøm til elnettet, når det har behov for at blive stabiliseret hurtigt. 

Og vi mener lynhurtigt! Vi kan sende strøm i elnettet på under et sekund. Omvendt kan vi også tage imod overskudsstrøm, hvis der pludselig er for meget "tryk" på elnettet.

Elbiler bliver en del af løsningen

Teknologien udvikler sig også med lynets hast hele tiden. Så om lidt kan elbilerne også give strøm tilbage til elnettet, når der er behov for det.

Så medmindre vi alle lader vores bil på præcis samme tidspunkt, får elbiler ikke Danmark til at gå i sort. Tværtimod, faktisk.

For elbiler er en del af løsningen, og bruger vi dem rigtigt, bliver de en vigtig ressource i den grønne omstilling.

Clever_homecharging_boks_2023

Måske du også vil synes om