Lektion 4

Hvad koster det at køre elbil?

Velkommen til lektion fire, der handler om prisen for at køre i elbil.

Her finder du ud af, om elbiler virkelig er billigere end fossilbiler, når man regner alle udgifter sammen.

Mand bag rettet I sin bil

Hvad koster det at købe en elbil?

Når du kigger på prisskiltet hos forhandleren, vil du opleve, at elbilen er dyrere end sine fossile fætre og kusiner. Det skyldes især batteriet, der er noget af det dyreste på en elbil. Men prisen på batterier er faldende, og derfor er prisen på elbilerne det også. Der er efterhånden kun 10-15.000 kr. i forskel på benzin- og elversionen af mange bilmodeller.

Kan det betale sig at købe en elbil?

Ja, også selvom den er dyrere at anskaffe sig. For når du kigger på totaløkonomien for biler, så vinder elbilen. Faktisk viser en undersøgelse fra FDM, at på de fleste parametre er det billigere at køre i elbil - også når det kommer til billån.

Elkoereskole penge visual

Sammenlign udgifterne

Lad os se på, hvordan udgifterne adskiller sig for fossil- og elbiler:

Strøm og brændstof

Selv med urolige elpriser, er det som udgangspunkt billigere at køre én kilometer på strøm end på brændstof. Du kan nemlig lade det meste hjemme, hvor du lader bilen, når strømmen er billigst.

Og hvis du vil have ro i budgettet, kan du vælge opladning på abonnement, som fx Clever One. Det fungerer lidt ligesom en streamingtjeneste: du betaler en fast månedlig pris, og så kan du lade, alt det du har brug for. Det giver dig en fast post i budgettet, som du ikke kan få, hvis du tanker brændstof.

Dæk

Det er de færreste, der ved det, men man bruger typisk lidt flere penge på dæk, når man kører elbil. De bliver nemlig slidt hurtigere end på fossilbiler, især hvis man er glad for den hurtige acceleration, som elbiler oftest har. Desuden kører mange elbiler på ret store hjul, og det betyder dyrere dæk. Det er altså en udgift, du skal huske at have med i dit budget.

Finansiering

Mange banker kan tilbyde mere attraktive lån, hvis du anskaffer dig en elbil, og tal fra FDM viser da også, at det er markant billigere at låne til elbil. De fandt også ud af, at der er mange penge at spare på at sammenligne tilbud fra forskellige banker.

Forsikring

Det kan være dyrere at få forsikret en elbil, sammenlignet med en fossilbil. Det skyldes, at elbiler ofte er dyrere at reparere.

Men der er også forsikringsselskaber, der ikke skelner. Det kan altså betale sig at indhente tilbud fra forskellige selskaber.

Sliddele

Der er mange sliddele i en fossilmotor. Der er remme og tandbånd, bøsninger og filtre, olier og væsker. Alle skal de skiftes med jævne mellemrum.

Det slipper du for i en elbil. Derfor er det som udgangspunkt meget billigere at holde din elbil kørende.

Service

Når elbilen skal til service, er det som udgangspunkt en billigere affære, end du er vant til fra fossilbiler. Det hænger sammen med, at der ikke er så mange sliddele i elbilerne.

Tip!

Brug bremserne

Bremserne slides mindre i en elbil - og det er ikke en god ting. Det betyder nemlig, at de kan ruste og skal udskiftes. Derfor skal du huske at bruge bremsen, hver gang du kører i din elbil.

 

 

Privatleasing kan være en god idé

Hvis du er bekymret for at købe en elbil og de udgifter, der kan være forbundet med det, kan privatleasing være en god løsning for dig. Det samme gælder, hvis de skiftende priser for elbiler gør dig urolig.

Med privatleasing binder du dig for 12 måneder, men i den tid ved du, hvad du skal betale måned for måned, så du slipper for at bekymre dig om dyre overraskelser eller restværdi på bilen.

Du får endnu mere ro i budgettet, hvis du samtidig vælger et opladningsabonnement fra Clever. Her kan du endda ofte få en ladeboks installeret gratis.

Elkoereskole kalender visual

Hvad er restværdien på en elbil?

Restværdien af elbiler har endnu ikke fundet sit leje. Derfor er det svært at sige.

Det er samtidig svært at sige, hvad restværdien på fossilbiler vil blive. Vi har især set et hurtigt dyk på gensalgsprisen for dieselbiler.

Og mange tror, at prisen på brugte benzinbiler vil følge trop, efterhånden som elbilen bliver det foretrukne valg.

Kvinde sidder på passagersædet og kigger bagud ud ad vinduet

Klar til næste lektion?