Hvad er detaljer i Clevers app?
Når du åbner Clevers app, starter du automatisk på ladekortet. Hvis du trykker på det lille billede af din bil i øverste, venstre hjørne, kommer du fra ladekortet til din overbliksside. Du finder detaljer ved at trykke på detaljeknappen, som ligger i højre side på din overbliksside.
Herunder får du 2 tips til, hvad du kan bruge detaljer i Clevers app til.
1. Se dit produkt og ladebrikker
Klikker du på produkt, folder punktet sig ud og viser dit produkt eller dine produkter. Det er også her, du kan se dine ladebrikker og deres ladebriknumre.
2. Tilføj ladestik
Hvis din bil understøtter andre ladestik, end dem vi har valgt at vise, kan du trykke på det lille blyant-ikon for at tilvælge dem.