5 myter om el-varebilen: Er det fup eller fakta?

Elbilerne har allerede vundet vejene. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, da 9 ud af 10 nyregistrerede personbiler nu kører på el (Danmarks Statistik, 2025) - men hvad med varebilerne?

Teknologien er klar, ladenetværket er klar og markedet er i hastig udvikling. Alligevel er der mange, der tror, at de elektriske varebiler ikke kan klare hverdagens opgaver. Det har vi taget en snak med Mads Sørensen, el-varebilsekspert hos Clever, om. Vi ser på de fem mest sejlivede myter og vil én gang for alle afgøre: om de er fup eller fakta.

1. “El-varebiler kan ikke køre langt nok”

Det er en af de indvendinger, Mads Sørensen møder oftest i sit arbejde. Som ansvarlig for salg og kunderelationer hos Clever er han vant til at stille de spørgsmål, der afgør, om rækkevidden vil blive et problem eller blot er en unødig bekymring:

 

"Kører medarbejderne mere end 200 kilometer om dagen? Hvis ikke, så er der ingen grund til bekymring. Rækkeviddeangst er mestendels noget folk uden elbil oplever,” fortæller Mads Sørensen.

Så er det fup eller fakta? Vi kalder det fup - fordi mange, der kører varebiler, kører mindre end 200 kilometer om dagen.

2. “El-varebiler kan ikke trække nok” 

Anhængertræk er for mange nærmest synonymt med varebilen, og det er endnu et af de forbehold Mads Sørensen ofte møder. El-varebiler kan godt leveres med anhængertræk, men det er sandt, at det kan have en indflydelse på rækkevidden. Som Mads Sørensen plejer at sige til sine kunder:

 

"Kører en medarbejder 400 km om dagen med en gravemaskine bag på, så kan det godt være, at det ikke bliver en god oplevelse at skifte til el endnu. Spørgsmålet er: har alle medarbejdere det samme behov?".

 

Så er det fup eller fakta? Det er fakta - skal du trække tungt, kan det godt være, at du skal vente lidt, til der kommer nye modeller på markedet.

3. “Medarbejderne vil ikke skifte til el”

Har man kørt dieselbil hele sit liv, kan det kræve noget tilvænning med nye arbejdsgange. Det er kun naturligt, da forandring tager tid. Derfor lægger Mads Sørensen vægt på, hvor vigtigt det er at have en brugerdialog:

 

“Med en varebil på el undgår medarbejderne motorstøj, ligesom de hver dag kan sætte sig ud i en opvarmet bil. Der er mange fordele ved at køre på el, men det er vigtigt at have en åben dialog med brugerne om forandringen samt at sikre de rette lademuligheder,” fortæller Mads Sørensen.

 

Så er det fup eller fakta? Vi kalder det fup.

4. “Det er dyrt at skifte til el”

Ser man på anskaffelsesprisen af en elektrisk varebil, er den som oftest højere end en dieseldrevet, men ser man på totaløkonomien ændrer billedet sig. Mads Sørensen uddyber:

 

“Når vi laver beregninger sammen med virksomheder, viser det sig næsten altid, at en el-varebil bliver billigere over tid, serviceudgifterne er lavere, brændstofbesparelsen er markant, og risikoen for uforudsete omkostninger falder”.

 

Så er det fup eller fakta? Det er fup - el-varebilen kræver en lidt større investering up front, men den betaler sig hurtigt hjem.

5. “Medarbejderne spilder arbejdstid på at lade”

En af de mest sejlivede myter er, at opladning tager alt for lang tid og vil koste medarbejdere arbejdstid. Her er det essentielle spørgsmål, om medarbejderen har mulighed for en hjemmeladeboks eller kan lade på arbejde:

 

“Sørger man for at medarbejderen kan starte dagen på fuldt batteri med en hjemmeladestander eller lade mens de arbejder, slipper de for en tur på tanken. Sådan undgår man spildtid på opladning,” - fortæller Mads Sørensen.

 

Så er det fup eller fakta? Det er fup - formed de rigtige lademuligheder bliver opladning en integreret del af hverdagen og ikke et bump på vejen.

 

Kilde: Danmarks Statistik 

El-varebilen er klar, ladenetværket er klar - er du klar?

Start hver dag på fuldt batteri med Clever som ladeoperatør. Lad på arbejde, derhjemme eller på Danmarks største ladenetværk. Lad os ringe dig op, så tager vi en kort snak om alt fra installation af ladeudstyr til opladning af firma- og varebiler.