This guide to SMS-charging is available in English here

Du kan lade din bil med SMS-opladning, hvis du ikke har en Clever GO-ladebrik til vores ladenetværk. Du betaler for en fast mængde strøm på forhånd og modtager en SMS-kode, som du starter opladningen med.

SMS-opladning er til dig, der kun en sjælden gang imellem skal lade på Clevers netværk.

Køb SMS-opladning

Du køber en SMS-opladning i vores webshop. Du kan vælge mellem pakker med 20 eller 40 kWh, og enkeltvist købe det antal kWh, du har brug for.

Når du har betalt, sender vi dig SMS med en kode. Det er denne kode, du skal bruge til at starte opladningen.

Trin 1
Køb det antal kWh, du har brug for
Køb det antal kWh, du har brug for, i vores webshop.
Når du har betalt, sender vi dig en SMS-kode. Du bruger koden til at starte din opladning ved en af vores ladestandere.

Trin 2
Følg guiden til ladestanderen
Vi har lavet to forskellige guides til SMS-opladning. Det er typen af ladestander, der bestemmer, hvilken du skal følge.
Find ladestanderens ID-nummer på den enkelte ladestander. Det består oftest af fem tal.

Starter ladestanderens ID-nummer med 11, skal du følge denne guide.
Starter ladestanderens ID-nummer med 12, 16 eller 17, skal du følge denne guide.

Trin 3
Se hvor mange kWh, du har tilbage
Når du har afsluttet opladningen, sender vi en SMS til dig. Her kan du se, hvor mange kWh, du har brugt, og hvor mange kWh du har tilbage. Køber du flere kWh i vores webshop, bliver de lagt sammen med dem, du har tilbage.

Du kan også sende teksten saldo til +45 52 10 09 00 og få oplyst, hvor mange kWh du har tilbage.

Du kan ringe til os, hvis du oplever problemer med SMS-opladning.
Ring til vores kundeservice på telefon +45 82 30 30 30

 

Oftest stillede spørgsmål til SMS-opladning

Hvordan køber jeg en SMS-opladning?

Du køber en SMS-opladning i vores webshop. Du kan vælge mellem 20 eller 40 kWh-pakker. Du kan købe én pakke ad gangen, men købe lige så mange, du har brug for. Vil du for eksempel købe 100 kWh, kan du købe to 40 kWh-pakker og én 20 kWh-pakke.

Når du har betalt, sender vi dig SMS med en kode. Det er denne kode, du skal bruge til at starte opladningen.

Kan jeg bruge SMS-opladning på alle Clevers ladestandere?

Ja, SMS-opladning virker på alle Clevers ladestandere.

Hvor kan jeg se, hvor meget jeg har tilbage på min SMS-opladning?

Vi sender dig en SMS, når du er færdig med at lade din bil. Her kan du se, hvor mange kWh du har brugt, og hvor mange kWh du har tilbage på SMS-opladningen. 

Du kan også sende en sms med teksten saldo til +45 52 10 09 00 og få oplyst din saldo.

Kan jeg lave en genoptankning på min nuværende SMS-opladning?

Ja. Hvis du har behov for flere kWh, skal du købe en ny SMS-opladning i webshoppen og oplyse samme telefonnummer som ved første køb. Dine nye køb vil så automatisk blive tilknyttet den SMS-kode, som du fik ved første køb.

Kan alle elbiler bruge SMS-opladning?

Ja, det kan de. Men husk at tjekke i vores app, om den ladestander, du kører til, har den rigtige stiktype til din bil.

Dækker Clevers mobilitetsgaranti også SMS-opladning

Nej, Clevers mobilitetsgaranti er ikke omfattet af SMS-opladning. Vi tilbyder heller ikke dokumentationsgaranti og rapport på opladningen, når den er foretaget med SMS-kode.