Godt i gang med en ny hverdag

Gode råd fra os til dig

Her på siden hjælper vi dig godt i gang, når du er helt ny Clever-kunde.

Læs med og få gode råd og svar på spørgsmål omkring installationen af Clevers ladeboks, opladning på netværket og din nye hverdag med elbil.

  1. Download Clevers app

    Med Clevers app styrer du opladningen hjemme og ude, du får nyheder og tips fra os, og du kan se en oversigt over dit abonnement hos Clever.

  2. Køb et ladekabel

    Du skal have et løst ladekabel i bilen, når du skal lade på langt størstedelen af det offentlige ladenetværk. Hvis der ikke følger et ladekabel med i din nye bil, kan du købe et hos Clever

  3. Forbered dig på installationen

    Skal du have en Clevers ladeboks installeret? Husk at skrive installationsdatoen i din kalender og læs op på, hvordan installationen foregår.

Nye vaner

At lade sin elbil er ikke som at tanke brændstof. Man lader typisk bilen fuldt op et par gange om ugen og så ellers ved behov. De fleste elbilsejere lader derfor deres bil, når de alligevel sover eller arbejder og topper batterierne op, fx når de handler eller besøger venner og familie.

Tips til opladning ude

Brik – Boks – Bil

Denne lille remse kan hjælpe dig til en nemmere hverdag. For på langt de fleste af Clevers ladestandere er fremgangsmåden den samme:

Brik: Først holder du ladebrikken op til ladeboksens scanningsikon, indtil du hører et bip

Boks: Så sætter du dit løse ladekabel i ladestanderen eller tager ladestanderens faste ladekabel ud

Bil: Som det sidste sætter du ladekablet i din bil. Nu bipper ladeboksen igen, og opladningen starter.

Brug Clevers app

Med Clever-appen ved du altid, hvor du kan lade din bil, når du er ude. Du kan let finde nærmeste ledige ladepunkt, og få vist vejen til det.

I appen finder du også en digital kopi af din ladebrik, så du altid kan starte opladningen af din bil.

Du kan blive klogere på appens mange funktioner ved at læse vores hjælpe-artikler. Dem finder du her.

Du kan hente Clevers app i App Store og Google Play.

Vis omtanke

Husk at vise omtanke for andre elbilister, når du lader på det offentlige ladenetværk.

Flyt fx din bil, når din opladning er færdig - så kan den næste komme til ladepunktet.

På den måde hjælper vi hinanden til at komme nemmere og hurtigere videre.

Planlæg ladepausen

Hvis bilen skal lade undervejs på en længere køretur, så brug pausen på dig selv og dem, du er på tur med. Med en bog i handskerummet og en bold til ungerne i bagagerummet kan I gøre ladepausen til en hyggeligere og sjovere oplevelse.

Husk også, at du ikke altid behøver vente på, at bilen lader fuldt op. Er du fx på vej hjem, kan du nøjes med at lade rækkevidde nok til resten af hjemturen, og så klare den fulde opladning på ladeboksen derhjemme

Tips til opladning hjemme

Lær din bil at kende

Først og fremmest skal du undersøge, hvordan du frigiver ladekablet i din bil. Mange biler låser nemlig kablet fast, så andre ikke kan afbryde opladningen ved at tage ladekablet ud. Nogle biler har en knap til formålet, mens andre frigiver det, når dørene låses op. Hvordan du gør i din bil, kan du læse i manualen.

Du vil også hurtigt opdage, at din kørestil samt vind og vejr har en effekt på rækkevidden af din elbil. På den måde lærer du, hvor ofte du skal lade din bil. Nogle kører meget økonomisk og lader knap så tit, mens andre fx udnytter elbilens hurtige optræk eller kører meget på motorvej og lader dermed oftere.

Lad om natten

Clevers ladeboks har indbygget intelligent opladning*. Det vil sige, at den automatisk starter opladningen ud på aftenen, så din bil lader henover natten, når der er mindre belastning på elnettet og ofte overskud af grøn strøm.

Det er også smart for dig, fordi du kan komme til at overbelaste din boligs elinstallationer, hvis du lader på det tidspunkt, hvor jeres elforbrug er på sit højeste på grund af fx madlavning og tøjvask.

*Intelligent opladning rulles løbende ud til Clevers kunder i sensommeren 2021.

Varm op, før du kører

I mange elbiler kan du undgå besværet med at fjerne frost og dug fra vinduerne, og nyde at kunne sætte dig ind i en dejlig varm bil på de kolde vintermorgener.

Fem minutter før afgang sætter du blot bilen til at varme kabinen op, mens den stadig er tilsluttet ladeboksen.

Nogle biler kan også planlægge opvarmningen for hele ugen. Sådan sparer du på strømmen på batteriet, der ellers ville gå til at varme bilen op, mens du kører.

Installationen

Inden installationen

Første trin i din installation er at besvare det spørgeskema, vi sender til dig. Så kan vi nemlig forberede os bedst muligt. Hvis du skal have strømføringen til ladeboksen gravet ned, og du selv har valgt at grave renden, skal du have gjort det, inden elektrikeren kommer på besøg for at installere ladeboksen.

Du kan læse meget mere om installationen ved at klikke her.

Under installationen

Husk at sørge for, at der er nogen hjemme under hele installationen, som kan tage beslutninger om fx kabelføring.

Vores elektriker kommer indenfor det aftalte tidsrum og starter med at præsentere sig selv og planen for din installation. Derefter skal du blot vise, hvor ladeboksen skal installeres, og hvor din eltavle befinder sig – så klarer elektrikeren resten.

Efter installationen

Som det sidste viser elektrikeren dig, hvordan ladeboksen og relæet fungerer. Herefter er du klar til at lade.

Dit abonnement starter, den dag du bruger ladeboksen eller din ladebrik første gang.

Mål og specifikationer

Fakta om Clevers ladeboks

  • Fås i grå, sort og hvid
  • Ladeboksen er 49,5 cm høj (64,5 cm m. fastmonteret kabelholder), 24 cm bred og 16,5 cm dyb.
  • Ladestyrken er 11 kW ved 16 ampere fordelt på 3 faser
  • Ladekablet er 5,5 meter langt og fastmonteret uden mulighed for forlængelse eller udskiftning.
  • Du har mulighed for at vælge en ladeboks uden fastmonteret ladekabel, når du besvarer vores spørgeskema.
  • Synlig kabelføring inkl. i installationsprisen. Skjult kabelføring er en ekstra ydelse.
  • Ladeboksen skal placeres cirka 1-1,5 m over jorden og med minimum 20 cm luft til de andre sider.

Ladeboksen tilhører Clever

Du låner ladeboksen af Clever. Det giver dig en række fordele, såsom garanti og service i hele ladeboksens levetid.

Fordi ladeboksen er Clevers ejendom og ansvar, er det kun Clevers elektriker, der må bryde plomberingen på den fx ifm. reparation eller flytning.

Spørgsmål og svar om elbiler og opladning

Find svar på dine spørgsmål

Hvor langt kan jeg køre på en enkelt opladning? Hvordan får jeg en ladeboks installeret? Og hvorfor må jeg ikke lade i stikkontakten?

Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål og svar i denne lille guide.

Ladepunkter nær dig

Ladekort

Du finder Clevers ladepunkter langs motorvejene, i byerne, hos virksomhederne, kommunerne, indkøbscentre, parkeringshuse og boligforeninger – og bus-, tog- og metrostationer. Og der kommer nye til hver dag.

Altid lige ved hånden

Med Clevers app i lommen er du aldrig langt fra næste opladning på Danmarks stærkeste netværk. Appen guider dig til den næste ledige Clever-ladestander, og du kan...
- Betale for opladningen direkte fra appen med kreditkort, Apple Pay eller MobilePay
- Søge på både almindelige, hurtige og lynhurtige ladestandere (11-175kW)
- Navigere til ladestander med Google Maps.
- Få trin for trin-vejledning, når du møder en ny type ladestander.