Hvad betyder de nye vilkår for mig?

D. 1. januar 2023 indførte vi et forbrugsbaseret, variabelt energitillæg. Det nye energitillæg er en transparent løsning, der følger udviklingen i elprisen og dit månedlige kWh-forbrug, og derfor kan prisen ændre sig fra måned til måned.

Energitillægget beregnes månedsvist bagud baseret på dit forbrug i foregående måned, og det bortfalder, når den gennemsnitlige indkøbspris inkl. moms i en måned kommer under 0,89 kr./kWh.

Fra d. 1. april 2023 ensretter vi prisen på vores abonnementer til 799 kr. om måneden for elbilister og 449 kr. for plugin-hybridbilister for både eksisterende og nye kunder med abonnementerne Clever Unlimited, Clever Unlimited Network, Clever All-in-One og Clever All-in-One Network.

Det betyder, at fra den 1. april 2023 vil alle abonnementer have den samme pris på 799 kr. for elbiler og 449 kr. for plugin-hybridbiler. Oven i den pris kommer det forbrugsbaserede, variable energitillæg.

Når vi ændrer energitillægget – og i nogle tilfælde abonnementsprisen – er vi også nødt til at opsige din aftale med virkning fra d. 31. marts 2023. Ikke fordi vi har lyst, men fordi vi er nødt til det.

Det betyder, at dit nuværende Clever-abonnement ophører den 31. marts 2023. Så hvis du ved, at du vil forsætte som kunde hos Clever, skal du acceptere den nye aftale hurtigst muligt.