Clever_27846

CLEVER har den største erfaring på markedet med installation og opsætning af ladebokse og ladestandere.

Vores installationsproces er din sikkerhed for, at opladningen sker med størst mulig sikkerhed. Samtidig opfylder installationen de krav, som bilfabrikanterne stiller i henhold til deres garanti.

Ved installation af ladeboksen samarbejder CLEVER med EL:CON A/S, som med mere end 600 medarbejdere er en af Danmarks førende leverandører af eltekniske løsninger.

Du vælger dog selv, om CLEVER skal stå for installation af ladeboksen, eller om du ønsker at benytte dig af en anden autoriseret el-installatør.

Bemærk: Hvis du skal have en ladeboks på abonnement installeret derhjemme, har du mulighed for at få installationen af ladeboksen foretaget af en autoriseret el-installatør, som CLEVER udpeger. Du kan også få din ladeboks på abonnement installeret af en autoriseret el-installatør, du selv finder, men så kræver det, at du efterfølgende får installationen certificeret. Vi fakturerer certificeringen af din installation i henhold til prislisten, du finder på denne side.

I 2017 er installation af en ladeboks omfattet af bolig-jobordningen (håndværker-fradraget) Læs om ordningen her

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CLEVERs kundeservice.

Vi behandler alle henvendelser hurtigst muligt. Skriv til kundeservice@clever.dk

Her kan du læse mere om installation af en CLEVER ladeboks:

Hvad omfatter en standardinstallation

Ved installation af CLEVERs ladeboks får du besøg af en autoriseret el-installatør. El-installatøren opsætter ladeboksen, og trækker de nødvendige kabler mellem ladeboks og din eksisterende gruppetavle.

Samtidig vurderer installatøren, om der er plads i din nuværende gruppetavle, eller om der skal installeres en supplerende tavle.

Hvis der ikke er plads i din eksisterende gruppetavle, opsætter el-installatøren en supplerende gruppetavle tilpasset kravene til din elbil. Ved abonnement vil en elmåler ligeledes blive placeret i gruppetavlen.

Fra den supplerende eller fra den eksisterende gruppetavle trækkes et korrekt dimensioneret installationskabel på op til 10 meter langs eksisterende gulv eller væg, medmindre andet aftales. Ved eventuelt ekstra føringsvej faktureres du pr. meter jf.gældende prisliste.

El-installatøren tester, at ladeboks og eventuel elmåler fungerer og sikrer, at alle forbindelser er tilsluttet korrekt og i henhold til gældende sikkerhedsregler. Inden el-installatøren går igen, får du vejledning i brug af ladeboksen.

Med en installation hos CLEVER får du:

  1. Rådgivning om og afklaring af de fysiske rammer omkring installationen
  2. Undersøgelse af din eksisterende el-forsyning
  3. Levering og installation af certificeret ladeboks, der sikrer, at opladningen sker med størst mulig sikkerhed. Samtidig opfylder installationen de krav, som bilfabrikanterne stiller i henhold til deres garanti
  4. Test af ladeboks
  5. Test af jordforbindelse
  6. Vejledning i brug af ladeboksen

Krav og forudsætninger til standard installation

For at installationen kan udføres som en standard installation, skal følgende forudsætninger være opfyldt:

  1. Det skal være muligt at montere ladeboksen i nærheden af gruppetavlen (på/ved samme bygning)
  2. Gruppetavlen skal være placeret i stueplan og højdeforskelle mellem el-installation og terræn uden for bygningen må maksimalt udgøre 1 meter
  3. Ved installation af ladebokse på mere end 11 kW er det desuden en forudsætning, at stikledningen på matriklen har den fornødne kapacitet
  4. Sikringen foran gruppetavlen må ikke overstige 63A
  5. Der må ikke være ledninger i jord, som ikke er registrerede eller kan påvises
  6. Installationen må ikke kræve udskiftning af forurenet eller ikke-bæredygtig jord

CLEVER forbeholder sig retten til at kræve ekstra betaling, såfremt en eller flere af de ovenfor oplistede forhold ikke er opfyldt.

Inden el-installatørens besøg, skal du kontrollere

  1. at der er uhindret adgang for CLEVER til at installere eventuel supplerende gruppetavle, ledningsføring samt tilslutning af ladeboks. Er der ikke uhindret adgang på det aftalte leveringstidspunkt, er CLEVER berettiget til at fakturere efter gældende prisliste
  2. at du har indhentet fornødne tilladelser, herunder fra ejer eller administrator af ejendommen, i det omfang det er relevant

Derudover skal du acceptere:

  1. at der kan laves et hul i mur/bygningselement til at trække kablet for tilslutning af ladeboksen
  2. at der vil forekomme en kort strømafbrydelse ved opsætning af ladeboksen

CLEVER forbeholder sig retten til at kræve ekstra betaling, såfremt en eller flere af de ovenfor oplistede forhold ikke er opfyldt.

Efter el-installatørens besøg

Du skal selv sørge for bygningsreparationer som f.eks. maling, pudsning og tapetsering, eller genetableringer efter byggetekniske forskrifter, der kan være en nødvendig følge af opsætning, nedtagning eller flytning af installationer.

Når en standard installation ikke er mulig

Hvis installationen ikke kan gennemføres som en standard installation, eller hvis du/I ønsker en anden placering af ladeboksen end den som CLEVER har anbefalet, vil vi imødekomme det, såfremt det er muligt og mod betaling af de ekstra udgifter, der er forbundet med en anden placering.

Hvis du/I ønsker en udvidet tilslutning med andre elementer end dem, der er indeholdt i en standard installation, etablerer CLEVER også dette mod særskilt betaling.

Hvis der er indgået aftale om en individuel tilslutning af en eller flere ladebokse, gælder de særlige bestemmelser fastsat i ordrebekræftelsen i tillæg til disse vilkår.

Ved flytning af ladeboks eller opsigelse af abonnement

Hvis en ladeboks skal flyttes, opkræver CLEVER særskilt betaling efter gældende takst.

Hvis abonnementet ophører, skal du/I på CLEVERs anmodning med bistand fra en elektriker nedtage og tilbagesende ladeboksen til den adresse, som CLEVER anviser. Det skal ske inden for den af CLEVER angivne tidsfrist. Returnerer du ikke ladeboksen til tiden, forbeholder CLEVER sig retten til at nedtage ladeboksen for din regning.

Du skal dokumentere, at ladeboksen er i forsvarlig stand ved afsendelsen til CLEVER. Selve kablerne og stikledninger skal efterlades i jorden/væg i afsluttet og sikker stand.