Eniig er Danmarks nye energikoncern, og er resultatet af en fusion mellem EnergiMidt, Himmerlands Elforsyning og Energinord. Med omtrent 400.000 kunder, et forsyningsområde på 10.100 km2 og mere end 1.000 medarbejdere er Eniig Danmarks tredjestørste energikoncern med lokationer i Silkeborg, Aalborg, Støvring, Herning og Skive.

Vores forretningsområder dækker el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el-salg, gassalg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi.

Vi ønsker at være kundernes foretrukne leverandør af alt lige fra fiber til el ved konstant at tilbyde effektive, fremtidssikrede, konkurrencedygtige og energirigtige løsninger, der matcher markedets behov. Og vi er godt på vej! Vores fiberløsning er flere år i træk kåret til Danmarks bedste internet, og vi er en af Danmarks mest stabile og effektive elforsyninger, der sikrer kunderne høj leveringssikkerhed.

Forretningsmæssigt er det Eniigs strategi, at vi gennem dialog, samarbejde og partnerskaber finder løsninger, der bidrager til udvikling og vækst til gavn for både for kunder og det samfund, vi er en del af. Effektivitet, handlekraft, kvalitet og kundetilfredshed er nogle af de vigtige parametre i hele vores forretning.