Hvad koster det at eje en elbil?

Det er billigere at køre på el. Sådan er konklusionen fra FDM, der har undersøgt de samlede omkostninger ved at eje el-, benzin- og dieselbiler: 

“Undersøgelsen, der medregner udgifter til alt fra anskaffelse til brændstof, vedligeholdelse og værditab, viser, at det med et kørselsbehov på 20.000 km om året er billigst at køre i elbil, mens benzinbilen er dyrest. Kører man 20.000 km om året over fem år, koster det 3.02 kr. pr. km i elbil, mens prisen i en benzinbil er 3.20 kr. pr. km.”

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

  • Købsprisen på nye elbiler varierer som ved benzin- og dieselbiler, hvor prisen for den billigste elbil ligger på ca. 160.000 kr.  
  • Strøm er billigere at køre på i forhold til benzin og diesel, som også FDMs analyse viser. Det er ofte billigere at forsikre en elbil i forhold til en benzin- eller dieselbil. Du kan sammenligne forsikringer på samlino.dk.
  • Udgifterne til service og reparationer er som regel billigere, da elbiler har færre bevægelige dele. Elbiler har fx ikke kobling, udstødning, partikelfiltre eller olie, der bliver slidte eller skal repareres og derfor er udgifterne til vedligeholdelsen typisk lavere.