Forsikring af elbil

Elbilen er billigere i drift og vedligehold end konventionelle biler, men hvad med forsikring? Vi har bedt sammenligningsportalen Samlino.dk om at få tilbud fra forsikringsselskaberne.

Samlino.dk har indhentet priser fra 9 forsikringsselskaber for to direkete sammenlignelige bilmodeller og kigget på hvor stor prisforskel, de er på bilforsikring af henholdsvis en elbil og en dieselbil.

Over 20% billigere at køre elbil

Bilerne, der indgår i analysen, er Volkswagen e-Golf 115HK STC Aut. til ca. 300.000 kr. og Volkswagen Golf Variant TDI BMT Style DSG 110HK STC 7g Aut. til ca. 330.000 kr.
For at finde prisforskellen blev der sat følgende case op: En 34-årig mand, der bor i Roskilde, med 10 års anciennitet og ingen tidligere skader. Han kører 15.000 kilometer om året.


 
Som det fremgår af tabellen, er det i gennemsnit 312 kroner billigere at forsikre en eldrevet bil end en dieseldrevet. Den mest væsentlige forskel er at finde hos Tryg og Alka. Her er det henholdsvis 1.200 kroner og 963 kroner billigere at forsikre en elbil. Helt konkret betyder det, at det eksempelvis er 23% billigere at forsikre elbilen end dieselbilen hos Alka.
Prisen kan blive endnu lavere.

Det er værd at bemærke, at priserne ikke er sorteret efter de billigste, men hvor stor prisforskellen mellem forsikring til en elbil og en dieselbil er. Derudover kan priserne være endnu lavere end dem som figurerer i tabellen. Det skyldes, at der ikke er taget højde for eventuelle samlerabatter og online rabatter.

Der er en række faktorer, der påvirker din pris, når du beregner bilforsikring. En af dem er, hvorvidt du er elitebilist eller ej. Dette underbygges af direktør for Samlino.dk, Kristian Pitzner-Jørgensen:
“Det er meget individuelt, hvor du får den billigste bilforsikring, da selskaberne vurderer betydningen af adresse, alder, anciennitet, selvrisiko og antal kørte kilometer vidt forskelligt.”
Det er desværre ikke lykkedes at få en kommentar fra forsikringsselskaberne på, hvorfor elbilen er billigere.

;