Mennesker i medledelse

Hvordan udvikler man sig, når man ikke har nogen chef?

Man skaber og definerer sin egen nye rolle.

Det har jeg - Mikkel Norsk - netop gjort, og jeg er nu Profit Lead i Clever. En rolle, jeg selv har formet i tæt samarbejde med mine gode kolleger.

For i Clever har vi ingen chefer, og det er ikke muligt at orientere sig opad i et klassisk hieraki, når man vil videre i karrieren. Så hvad gør man egentlig, når man gerne vil udvikle sig?

Jeg kom fra konsulent-branchen, hvor næste skridt ville være titlen som seniorkonsulent. I stedet greb jeg for 3,5 år siden muligheden for at blive del af en virksomhed, der skulle organisere sig helt anderledes. Medledende og uden chefer. Clever.

Men efter 2,5 år som Supply Chain Manager, hvor Clevers forsyningskæde var i fokus, havde jeg brug for nye udfordringer. Jeg drømte om en rolle, der var mere strategisk på tværs. 

Rollen fandtes bare ikke i forvejen, og ingen havde før lavet den øvelse. Vi var jo stadig helt nye i det medledende. Så jeg tog fat i vores CEO, der sagde: 'Det lyder spændende. Det er noget, vi skal have knækket nødden på. Kom med et forslag.

Derfra dannede rammerne sig for min nye rolle efter lange snakke med vores CEO, mit team og andre relevante roller i huset. Og processen gav mig et ægte indblik i, hvad det medledende kan. Men også hvad det kræver. For strukturen i Clever begrænser ikke mulighederne. Tværtimod. Og det kan være udfordrende. 

Det har virkelig krævet noget af mig at finde ud af, hvad Clever havde brug for, og hvordan det matchede det, jeg er god til og gerne ville. Det var en stor investering, men det giver mig også et tilsvarende stort output. Og hvis jeg ikke lykkes i den her rolle eller synes, den giver mening, så er det min egen skyld. 

Og så er det vigtigt for mig at sige, at det sidste, der blev lagt fast i min rolle, var titlen. For i Clever ligger værdien ikke i vores titler. Den ligger i vores ansvarsområder og opgaver.

Og det er det, der gør mig glad.

Jeg gjorde mig selv overflødig som chef efter 20 år i lederstillinger.

Og det krævede både mod, styrke og troen på stadig at kunne gøre en forskel.

Vi skal tre år tilbage i tiden. Clever var en klassisk organiseret virksomhed, og jeg – Mette Nøhr – havde ledelsesansvaret for et stort team.

Men vi skulle være mange flere, og vores CEO, Casper, fik ideen til, at vi skulle organiseres fundamentalt anderledes. Vi skulle væk fra hierarkiet og væk med kontrollen, som normalt følger med virksomheder af en vis størrelse. Vi skulle sætte hinanden fri, droppe cheferne og distribuere ledelse mellem os.

Kort sagt: Indføre medledelse.

Jeg var med fra de første indledende dialoger om at gentænke den måde vi organiserede os på og til at definere principperne og teste det af med de første par teams.

Det betød også, at jeg langsomt, men uomtvisteligt, var med til at overflødiggøre min egen chef-rolle. Og selvom jeg var sikker på, at medledelse var den rette vej for Clever, var jeg usikker på, om det var den rette vej for mig.

For jeg skulle til at genopfinde mig selv. 

Det var ledelse, jeg var gået på arbejde for i 20 år, og hvad nu? Jeg var frustreret og i oprør med mig selv. Bekymret for at være overflødig og usikker på, om jeg skulle forlade Clever og fortsætte som leder et andet sted. Medledelse er jo ikke for alle.

Men jeg er ikke typen, der bare giver op. Og heldigvis blev jeg.

Jeg er i Clever, fordi jeg ikke er drevet af den magt, der kommer med et chef-job. Og fordi jeg har givet mig selv lov til at være menneske frem for en titel med status.

Jeg er i Clever, fordi min ledelse altid har handlet om at lytte frem for at tale og om at skabe mening og udvise empati. Dén måde at være på blev der ikke lavet om på, når jeg skiftede lederrollen ud med med-lederrollen.

Og min nye rolle har givet mig meget mere tid til fordybelse, og jeg har en enorm arbejdsglæde og stolthed over det, vi skaber i Clever.

Desuden kræver medledelse masser af ledelse. 

For vi skal lede os selv og hinanden. For mig gælder det om at være opmærksom på ikke at være for chefagtig, selvom jeg kommer med erfaring og noget at byde ind med. Heldigvis har jeg aldrig haft behov for at trumfe mine egne synspunkter igennem, så det er helt naturligt, at nogen gør det stik modsatte af, hvad jeg selv ville have gjort, hvis ansvaret ligger i deres rolle.

Så selvom rejsen var – og fortsat til tider er slidsom, og selvom der stadig er udfordringer med medledelse, vi skal finde løsninger på, så er jeg sikker på, at det har været den helt rigtige vej.

Både for mig og for Clever.

Maler vi et glansbillede af medledelse?

Hvis du har fået opfattelsen af, at et job i Clever er fri for udfordringer, frustrationer og følelsesmæssige op- og nedture. Så ja.

Når 350 mennesker arbejder sammen på en ny måde, opstår der fnidder mellem mennesker. Der er møder, som løber af sporet. Og der er kolleger, som bliver stressede.

Jeg – Christina Relsted - tror ikke, der findes arbejdspladser, hvor det ikke sker.
Men forskellen på at være i Clever og mine tidligere jobs er, at her kan jeg faktisk ændre noget, når jeg oplever udfordringer. Med vores struktur. Med et projekt. Med en kollega. Med mig selv.

Det gav mig en ekstrem følelse af empowerment, da jeg startede. Men cirka 3 måneder inde i arbejdet gjorde det mig også både forvirret og frustreret.

Og jeg tror mange af mine kolleger har gennemgået den samme følelsesmæssige rejse i mere eller mindre grad.

Det starter med honeymoonfasen.

Alt er nyt og fedt. Man er måske lidt overvældet over de mange søde og kompetente kollegaer, kulturen, vores vilkår og medledelse. En helt ny måde at arbejde på.

Efter tre måneder rammer hverdagen.

Man ser de sure underbukser i stolen. Man finder ud af, at der jo ikke er nogen, som sætter én i gang, eller fortæller hvordan man bedst lykkes. Man er omgivet af en masse dygtige mennesker, men hvem er det nu liiiiiige, man skal gå til, for at finde ud af om man arbejder inde for skiven? Hvem prioriterer, om man skal gå til højre eller venstre?

Navigationssystemet fra det klassiske magthierarki fungerer ikke. Og der står man. Lidt alene. Og forvirret.

Jeg har været der selv. Og jeg følte jeg mig inkompetent og hjælpeløs. Det skabte en tvivl på mig selv og min berettigelse i Clever.

Men jeg havde heldigvis modet til at sige det højt til en god kollega. Og til mit team. Dér gik det op for mig, at jeg stod på skuldrene af omsorgsfulde og hjælpsomme kolleger, hvilket gav mig styrken til at rejse mig.

Her blev jeg bevidst om, at jeg ikke var alene om at være forvirret. At det tager tid at omprogrammere ens navigationssystem, så man styrer i den rigtige retning uden at støde mod grund. Og stille og roligt bevægede jeg mig fremad. Med mit team. Og med Clever.

Nu bor den stærke empowerment dybt i mig, her 2,5 år nede ad vejen. Jeg er blevet opmærksom på, at jeg skal løse de knuder, der opstår, når de opstår. Og ser jeg noget i Clever, der ikke føles rigtigt, fagligt eller følelsesmæssigt, reagerer jeg.

Den er en kæmpe styrke. Og når den er kommer ind under huden, slipper den dig ikke igen.

De sidste 8 år har jeg følt, at jeg har skiftet job hvert andet år. 

Men jeg – Jack Johansen – har faktisk bare været i Clever, siden jeg startede her i 2016 som 24-årig.

Min rolle er den samme. Kun mere fokuseret og specifik, end den var dengang. 

Der har bare været så meget drøn på, så mange forandringer og så meget udvikling, at det, ad flere omgange, har føltes som at være ansat i en ny virksomhed. 

Lad mig prøve at ridse op, hvad der er sket i de otte år, jeg har været i Clever. 

For otte år siden...

...så både jeg og Clever lidt anderledes ud. Vi er heldigvis begge ældet med ynde. 

...var elbiler kun noget, nogle professorer fra DTU troede på. Nu er elbilerne allemandseje, og der ruller flere end 200.000 elbiler rundt på de danske veje. 

...havde vi 500 ladepunkter. Nu har vi cirka 30.000 og har Danmarks største ladenetværk. 

...var vi 25 mennesker ansat i Clever. Nu er vi +300. 

...havde vi et par 100 kunder, og der sad to mennesker i kundeservice. Nu sidder der over 35 og taler i telefon med vores kunder hver dag. 

....sad jeg som 24-årig med hele ansvaret for at skabe nye offentlige lademuligheder til danskerne. Nu er vi næsten 30 mennesker, der løfter den opgave. 

...var vi en klassisk hierarkisk virksomhed. Nu har vi medledelse. Mit team var faktisk et slags beta-team, som skulle teste, hvordan det fungerede. I dag er alle teams medledende. 

Det har været spændende. Og det har krævet omstillingsparathed. 

Men den eneste konstant er jo forandringer, som en græsk filosof engang sagde. 

Det er dog ikke helt rigtigt. 

For i Clever er der flere konstanter, der alligevel har fungeret som et anker midt i alle forandringerne. Og det er dem, der gør, at jeg slet ikke er mættet endnu og ikke ser behovet for rent faktisk at skifte arbejdsplads hvert andet år, som mange af mine venner har gjort. 

Clever har nemlig altid haft et menneskeligt fokus, der gør, at jeg altid har følt, at jeg har udviklet mig. Fagligt, men i den grad også personligt. 

Så jeg glæder mig til om 42 år, hvor jeg får en medalje af Kong Frederik efter 50 års tro tjeneste i Clever.